Hvad er eRoning?
eRoning er til dig der gerne vil træne styrke og kondition i fællesskab med andre.
Vi har en videoinstruktør, der guider os igennem sjov motiverende træning. Vi går ikke op hvor meget du trykker, men hvordan du trykker. Vi hjælper dig til korrekt roteknik så du undgår skader.
Hos os værdsætter vi fællesskabet, og vi mener det når vi siger – eRoning er for alle.
Hvordan kommer du i gang?
Med et introforløb får du 3 træningstimer med instruktion for 150 kr.
Første introforløb i 2026 er i uge 4 og ligger på følgende tidspunkter:
- Mandag 19. januar, kl.19.00 til 20.00
- Onsdag 21. januar, kl.18.15 til 19.15
- Lørdag 24. januar, kl.10.00 til 11.00
Herefter kan beslutter du dig for, om du vil melde dig ind i Svendborg Roklub.
Et medlemskab i Svendborg Roklub giver adgang til ubegrænset træning og brug af roklubben.
eRoning og roning er god træning. En del eRoere bliver efterfølgende tiltrukket af roningen og kommer med på vandet.
Tilmelding kan ske ved at skrive til rochef@svendborgroklub.dk
Tilmelding er først gældende ved modtagelse af bekræftelsesmail og modtaget betaling. Betalingsinfo modtages med bekræftelsesmail.

Hvad kan du forvente?
Instruktion og træning varer ca. 60 minutter.
Roning ser meget enkelt ud, men det er en serie af bevægelser der stiller store udfordringer til din koordination. Nogle rammer den rent første gang, andre skal bruge flere gange.
Roning er den sportsgren der bruger næstflest muskelgrupper.
Vi hjælper dig med at forbedre din teknik løbende undervejs.
Hvad skal du medbringe?
eRoning kræver ikke noget specielt udstyr. Du skal bare komme i almindeligt sportstøj og et par indendørs kondisko. Husk en drikkedunk og tag gerne din telefon med, så vi kan lave lidt video af dig og gennemgå din roteknik.
Hvis du gerne vil finde lidt inspiration til mere tekst omkring tøj, så kan du med fordel se her: https://www.eroning.dk/hvilket-toj-skal-jeg-bruge