I sin grundform består en robåd af et skrog, et eller flere sæder, to eller flere årer og eventuelt et ror. Båden kan være lavet af enten træ, plast eller fibermaterialer. Årerne er også lavet af fibermateriale.
I de følgende afsnit beskrives opbygningen af klubbens både.
Inrigger
En inrigger består af tre rum: Forrum, sidderum og agterrum. For- og agterrummet er lukkede, således at der ikke kan komme vand ind i dem. I sidderummet finder man styrmandssædet samt to eller fire rullesæder.
De fleste af klubbens inriggerbåde er alle lavet af træ. Båden er bygget op over et skrog bestående af af køl og kølsvin, hvorfra spanterne rejser sig. I bådens længderetning låber bordene, som er fastgjort til spanterne. Der vil enten være syv eller otte bord i en inrigger. På det øverste bord findes essingen (rælingen), hvorpå der er fastgjort en stødliste.
På bådens ræling finder man åregangene, hvori årerne placeres. Åregange kan enten være faste eller bevægelige; Svendborg Roklub benytter udelukkende bevægelige åregange, også kaldet swivler. En swivel består af et beslag, der fastgør swivlen til det øverste bord samt en drejelig del, hvori åren lægges. For at åren ikke skal falde ud af swivlen, kan der øverst på den bevægelige del være en “havelåge,” eller swivlen kan være lavet således, at åren ikke kan løftes op, når den ligger rigtigt.
Outrigger
Outriggeren ligner på mange måder inriggeren. Alle dele der findes på inriggeren findes ogs på outriggeren, men i modstning til inriggeren som er en ret bred bådtype er outriggeren lang og smal. Åregangen er placeret uden for båden på et stativ (riggen), heraf også navnet outrigger (riggen sidder ude = out)! Bådens beklædning er altid helt glat og af tyndt træ, glasfiber eller kulfiber. Det at båden er smal og beklædningen tynd, gør det også til en meget let og ikke mindst hurtig båd.
Outriggeren er lidt sværere at ro og er samtidig mere skrøbelig end en inrigger. Den roes derfor mest på roligt vand. P.gra. den mindre vægt og smallere form er den som sagt meget hurtig og er den bådtype der roes i til VM og OL, samt selvfølgelig også til DM.
Outriggeren findes med 1 eller 2 årer pr. roer og findes med eller uden styrmand. Outriggeren med 2 årer pr. person kaldes en sculler. Årene der benyttes i sculleren er mindre end de årer der anvendes i inriggere samt de outriggere hvor man sidder med en enkelt åre.
Bådene findes i forskellige størrelser. Der findes både til blot 1 person (single sculler, som benævnes 1x) op til den største, og hurtigste af alle bådtyper, otteren (benævnes 8+).
Vedligeholdelse
En del af den daglige vedligeholdelse af bådene består i at vaske og tørre dem efter endt roning. Især havvand tager hårdt på lakken, og en lille sø af vand inde i båden giver udmærket grobund for råd.
Når rosæsonen er overstået gøres bådene grundigt rene og gennemgås for at finde alle de små eller store skader der er sket på dem i sommerens løb. Om vinteren repareres skaderne samtidig med at bådene får anden kærlig behandling – nogle vintre får de den helt store omgang (lak fjernes og der omlakeres), andre gange er der kun små opgaver. For at forsøge at undgå, at kun nogle få personer står med opgaverne, fordeles alle aktive roere på bådhold, der tager sig af et par både hver. Bådholdene indkaldes nogle gange i løbet af vinteren til bådklargøringen.
Materiel
Af materiel benyttes her i landet klinkbyggede og cravelbyggede både (se tegning). Ved en klinkbygget båd forstår man en båd, hvis sider er bygget på “klink”, dvs. at de enkelte bord fra kølen og opefter er lagt udenpå hverandre med den ene kant hvilende udenpå det nærmest foregående bord. Hver af den cravelbyggede båds sider består af et stykke glat finer, bøjet om skabeloner fra kølen og opefter.