Rammesætning:
Sikkerhedsarbejdet i Dansk Forening for Rosport er forankret i den enkelte roklub, idet det er klubberne, der ejer bådene. Bestyrelsen har et ansvar for, at medlemmerne er ”klædt ordentlig på”. Klubbens reglement bruges til at gøre roningen sikker for alle. Ifølge den gældende sølovgivning har enhver klubbestyrelse et rederansvar, dvs. ansvar for alle forhold omkring uddannelse, sikkerhed, udrustning, udstyr og vedligeholdelse af materiellet. Overtrædelser af dette reglement, eller andre af bestyrelsen afgivne bestemmelser, vil kunne medføre fratagelse af styrmandsret, karantæne eller anden reduktion af medlemmets rettigheder.
Indhold:
-
- Generelt
- Styrmandens ansvar
- Ansvar
- Dagligt rofarvand
- Rofarvand for mellemstyrmænd
- Langture
- Vinterroning
- Instruktion
- Uddannelse til korttursstyrmand
- Uddannelse til mellem- og langtursstyrmand
- Andet
Roreglement gældende fra 2024
1. Generelt
Den almindelige rosæson er i sommerhalvåret fra standerhejsning til -strygning. Roning udenfor denne periode benævnes vinterroning.
Et bådhold består af en kortturs- , mellem- eller langtursstyrmand og fuldtallig bemanding. 3’er gigbåde kan roes både af 2 og 3 roere. 1’er og 3’er pladserne skal altid være besat.
Passagerer må ikke medtages i bådene.
I bådene medbringes: Øsekar, bådshage, fendere, stander, flag og mobiltelefon. Ved roning i mørke medbringes klart, hvidt lys.
Alle roere skal hvert år gennemføre:
– 300 m uafbrudt svømning.
Hvis svømmeprøve ikke er aflagt, tildeles roeren ikke ro-ret.
Alle roere skal som udgangspunkt hvert år aflægge vesteprøver Hvis vesteprøve ikke er aflagt roes altid med redningsvest.
Ved vandtemperatur over 12 grader (DMI: Christiansminde) kan roes uden vest efter aflæggelse af vesteprøve.
Ved vandtemperatur under 12 grader (DMI: Christiansminde) roes altid med redningsvest. I dagligt rofarvand er det tilstrækkeligt at medbringe svømmevest.
På langture medbringes redningsveste.
Både private og klubbens oppustelige redningsveste skal funktionskontrolleres hvert år af rochefen eller en stedfortræder udpeget af denne.
2. Styrmandens ansvar
Styrmanden har ansvar for båden fra den tages i bådhallen, indtil den er sat på plads igen.
Ingen både må gå på vandet uden en kortturs- , mellem- eller langtursstyrmand. De øvrige roere skal være frigivet i inrigger. Undtaget er 1xcoastal, som forudsætter, at roeren er frigivet til 1xcoastal.
Inden roturen har styrmanden ansvar for:
– Registrering på rokort.dk med dato, turens mål, afgangstidspunkt, forventet tidspunkt for hjemkomst og navne på alle roere i båden
– At styrmanden altid står anført først
– At mobiltelefon medbringes i båden
På roturen har styrmanden ansvar for og kommando over båd og mandskab. Styrmanden skal udvise fokus, overblik samt sund fornuft tilpasset forholdene.
Ved afslutning af roturen har styrmanden pligt til:
– Afslutning på rokort.dk
– Registrering af eventuelle skader, fejl og mangler på rokort.dk samt orientering af materialeforvalteren via sms
3. Ansvar
Hvis et medlem udviser beviselig uagtsomhed og skader materiel, som tilhører Svendborg Roklub, er medlemmet pligtig til at erstatte skaden. Forårsager en roer skade på anden mands ejendom, påtager klubben sig intet ansvar herfor.
4. Dagligt rofarvand for korttursstyrmænd
Dagligt rofarvand for roere, der er frigivet i 1xcoastal (og som ikke er korttursstyrmænd):
Mod vest til Rantzausminde Havn eller Bækkehave Fyr
Mod øst til Grasten
Mod syd til Nørreskovens Bådelaug
Dagligt rofarvand for inrigger, gig og coastalbåd i sommerhalvåret:
Mod vest til Lehnskovs 1. redningspost og Vornæs bagbåke
Mod øst til Skårupøre Ishus og Thurø rundt
Mod syd langs Nørreskoven til Noret
5. Rofarvand for mellemstyrmænd
Rofarvand for mellemstyrmænd omfatter:
Mod vest til Skovballe Havn, Skarø Havn, Skarø Hytten, Hjortø Havn og Fjellebroen
Mod øst til Lundeborg Havn
6. Langture
Langture er betegnelsen for ture udenfor dagligt rofarvand. På langture skal DFfR’s langtursreglement følges.
Langture skal anmeldes til rochefen – eller i dennes fravær til formanden:
– Ved langture af flere dages varighed i Svendborg Roklubs både
– Ved langture af flere dages varighed i andre klubbers både
– Ved langture af en dags varighed i andre klubbers både ved styrmandsansvar
7. Vinterroning
Ansøgning til vinterroning søges årligt. Ansøgningen sendes til rochefen og tildeles af bestyrelsen på baggrund af en individuel vurdering.
Vinterroere er forpligtet til at sætte sig ind i DFfR’s vinterroningsvejledning. De omtalte vejrforhold i § 4 i DFfR’s vinterroningsvejledning tolkes i Svendborg Roklub således:
– Der må ikke roes i områder med is/isdannelse, eller hvis der er is/isdannelse ved slæbestedet
– Sigtbarheden skal være således, at kysten på Tåsinge tydeligt kan ses fra klubben Derudover skal der foretages en nøje vurdering af vindstyrke, vindretning og strømforhold. Vinterroning må kun:
-
- Finde sted i de – af materialeforvalteren – anviste inriggere
- Udøves fra solopgang til en halv time før solnedgang
- Foregå iført redningsvest
For roere, der er frigivet i outrigger, kan der endvidere roes i 2xcoastal (Freja).
Der kan gives særlig tilladelse til vinterroning i 1xcoastal. Her skal roning altid foregå i følgeskab med en anden båd (inrigger, 1x eller 2xcoastal).
Roning skal så vidt muligt foregå kystnært, og pladsskifte i båden skal ske på lavt vand, hvor roerne kan bunde.
Rofarvand for vinterroning er:
Mod vest til Rantzausminde Havn eller Bækkehave Fyr
Mod øst til bagbords bøje før tangen ved Øgavl
Mod syd til Nørreskovens Bådelaug
Roere under 18 år skal være i følgeskab med mindst én seniorroer.
8. Instruktion
Instruktion på vandet kan kun finde sted i den almindelige rosæson efter standerhejsning.
Roning stiller høje krav til teknik, viden og sikkerhed. Nye medlemmer skal gennemgå et instruktionsforløb i inrigger eller i 1xcoastal med en uddannet instruktør.
Nye medlemmer skal forevise svømmebevis på 300 m uafbrudt svømning samt ro med redningsvest, indtil vesteprøve er aflagt.
Inden nye medlemmer frigives som roere, afstemmes dette med rochefen.
Nye medlemmer – med tidligere erhvervede styrmandsrettigheder – har ansvaret for at dokumentere disse. Desuden aflægges en praktisk prøve med rochefen eller en stedfortræder udpeget af denne inden evt. godkendelse af rettighederne.
Roning i outrigger (gig og coastal) stiller andre krav til håndtering, teknik og sikkerhed end inrigger. Instruktion i outrigger foregår med en instruktører, som er frigivet til roning i outrigger. Frigivelse i outrigger kræver, at man er korttursstyrmand. Undtaget er, hvis man kun ønsker frigivelse til 1xcoastal, hvor opnåelse af styrmandsrettighed i 1xcoastal er en del af instruktionsforløbet.
Inden medlemmer frigives med rettighed til at ro outrigger eller 1xcoastal, afstemmes dette med rochefen.
Roere frigivet i 1xcoastal kan ikke ro andre bådtyper medmindre, de har gennemgået et nyt instruktionsforløb.
9. Uddannelse til korttursstyrmand
En roer skal være fyldt 15 år for at kunne blive korttursstyrmand.
For at blive korttursstyrmand skal roeren deltage i et lokalt kursus samt aflægge en praktisk prøve med rochefen eller en stedfortræder udpeget af denne.
10. Uddannelse til mellem- og langtursstyrmand
En roer skal mindst have været korttursstyrmand en sæson samt være fyldt 18 år for at kunne bevilges deltagelse i DFfR’s langtursstyrmandsuddannelse. Ansøgning sendes til rochefen. Kurset bevilges af bestyrelsen.
Udover beståelse af DFfR’s langtursstyrmandsuddannelse skal en mellemstyrmand:
– Have deltaget i Svendborg Roklubs kæntringsøvelse indenfor det seneste år – Have erfaring med farvandet for mellemstyrmænd
– Have erfaring med landgang ved Skarø Hytten
For at blive langstyrsstyrmand skal roeren derudover:
– Have deltaget i langture i fremmed rofarvand (anden afgang end fra Svendborg Roklub)
– Have deltaget i langture over flere dage, samt deltaget i planlægningen af mindst én tur
– Have erfaring med landgang på åben kyst med pakket båd
11. Andet
Udover roreglementet henvises til Svendborg Roklubs love.
Bestyrelsen for Svendborg Roklub 10. april 2024